Opret nyt nodeark

Updated 11 months ago
This page shows old instructions for MuseScore 1.
For MuseScore 4 users, see Opret nyt nodeark.

Fra menubjælken vælges FilNy.... Dette åbner guiden for nyt nodeark (partitur).

Titel, komponist og anden information

Guide til nyt nodeark: Titel og anden tekst

Indtast oplysninger om titel, komponist og anden relevant information som vist herunder. Bemærk de to valgmuligheder nederst:

  • Opret nyt nodeark for skabelon
  • Opret nyt nodeark uden skabelon

Den første mulighed tilbyder en liste af færdiglavede skabeloner på den følgende side. Den anden mulighed giver dig mulighed for at vælge frit mellem instrumenterne på den næste side. Skabeloner nævnes mere detaljeret nedenfor, men i første omgang kan du vælge "Opret nyt nodeark uden skabelon."

Klik "Næste" for at fortsætte.

Instrumenter og stemmer

Guide til nyt nodeark: Tilføj instrumenter

Instrumentvinduet er inddelt i to kolonner. Den første kolonne indeholder lister over de instrumenter og stemmetyper, der kan vælges mellem. Den anden kolonne er tom fra starten, men vil vise de instrumenter du vælger til dit nodeark.

Instrumentlisterne i den første kolonne er inddelt efter instrumentkategorier. Dobbeltklik på en kategori for at se den fulde liste af instrumenter. Vælg et instrument og klik "Tilføj". Instrumentet, du valgte, dukker nu op i den højre kolonne. Du kan tilføje flere instrumenter hvis du ønsker det.

Rækkefølgen af instrumenterne i den anden kolonne afgør, i hvilken rækkefølge de vil fremstå på nodearket. For at ændre rækkefølgen kan du klikke på et instrumentnavn og benytte "Op" og "Ned" tasterne til at flytte det højere op eller længere ned på listen. Når du er tilfreds, klikker du "Næste".

Fortegn

hvis du benytter den seneste version af MuseScore, spørger guiden efter angivelse af fortegn. Vælg det fortegn du ønsker og klik "Næste" for at fortsætte.

Hvis du benytter version 0.9.2 eller en tidligere version, spørger guiden ikke efter angivelse af fortegn , hvorved du kan se bort fra dette trin.

Taktart, optakt og antal takter

Guide til nyt nodeark: Taktart og taktegenskaber

Angiv den taktart, du ønsker. Hvis dit værk begynder med en optakt, bør du sætte flueben ved "Optakt" og justere taktarten for denne for at angive den aktuelle varighed af den første takt..

Hvis du ved, omtrent hvor mange takter du skal bruge i værket, kan du angive det her. Du kan i øvrigt både tilføje og slette takter senere.

Klik på "Afslut" for at oprette dit nye nodeark.

Justering af nodearket efter oprettelse

Selv efter at du er begyndt at arbejde på dit værk, kan du ændre de indstillinger du har defineret via guiden for nyt nodeark.

  • For at tilføje eller slette takter eller indsætte en optakt - se Arbejde med takter
  • For at ændre enhver tekst - se Tekstredigering . For at tilføje en manglende titel (eller et andet tekstelement) kan du fra menuen vælge: OpretTekstTitel (eller et andet tekstelement)
  • For at tilføje, slette eller ændre rækkefølgen for instrumenter eller stemmer, kan du fra menuen vælge OpretInstrumenter....

Se også: Fortegn , taktarter , nøgler .

Skabeloner

Første side i den nye guide for oprettelse af nyt nodeark indeholder valgmuligheden "opret nyt nodeark ud fra skabelon" (for detaljer, se Titel, komponist og anden information ovenfor). For at oprette et nodeark efter denne metode skal du vælge at oprette det efter skabelon og klikke på "Næste" for at fortsætte.

den næste side viser en liste af skabeloner. Vælg en skabelon og klik på "Næste". Fortsæt og afslut guiden som sædvanligt.

Skabelon-filer er normale MuseScore-filer gemt i en skabelon-mappe (templates). Du kan lave dine egne skabeloner ved at gemme dine MuseScore-filer i denne mappe. I Windows er skabelon-mappens sædvanlige placering C:\Program Files\MuseScore\templates. I Linux er placeringen /usr/share/mscore-xxx, hvis du har installeret fra "the package manager". Hvis du har kompileret Mscore på Linux, søg på placeringen /usr/local/share/mscore-xxx.