Volter
Volter eller "1. og 2. gangsslutninger" bruges til at markere forskellige endelser for repetitioner (gentagelser).
Du tilføjer en volte ved at trække den med musen fra Linjer til det ønskede sted på nodearket.
Volter kan spænde over mere end en takt. Dobbeltklik på volten for at aktivere redigeringstilstand og flyt derefter "håndtagene" således:
- en takt mod højre: Shift+Højre
- en takt mod venstre: Shift+Venstre
Disse genveje flytter de "logiske" start- eller slutpunkter for volten.
Andre funktioner i redigeringstilstand kan også bruges til at flytte "håndtagene", men her ændres der ikke på selve afspilningen af gentagelserne i MuseScore.
Bemærk, at hvis du bevæger "håndtagene", vises der en stiplet linje fra den logiske position til den aktuelle position.
Tekst
Du kan ændre teksten for volter og mange andre af deres egenskaber i "Linjeegenskab-dialogboksen". Højreklik på en volte og vælg Linje egenskaber.... Hvis du benytter programversion 0.9.3 eller en tidligere version: Vælg "Volte egenskaber..." Illustrationen nedenfor viser volte-teksten"1.-5."
Afspilning
Nogle gange gentages en passage mere end to gange. Volte-teksten, illustreret ovenfor, angiver at passagen skal spilles fem gange, før den fortsætter. hvis du ønsker at ændre, hvor mange gange MuseScore afspiller passagen, skal du først gå til den takt, der indeholder repetitionstegnet (gentagelsestegnet) og her ændre antallet af gentagelser (se Arbejde med takter for detaljerede oplysninger).
Begrænsninger vedr. flerstemmige nodeark
I programversion 0.9.4 og tidligere versioner kan du kun tilføje volter på det øverste system i et flerstemmigt nodeark, da du ellers vil opleve fejl (eng: bugs) som f.eks, at MuseScore går ned, når du opretter stemmer (se bug report ), eller du kan komme ud for, at forankringspunktet flytter sig, når du genindlæser nodearket.