Håndbog

• okt 20, 2017 - 19:52

Jeg er startet på en dansk oversættelse af håndbogen til version 2.1.
Kommentarer er meget velkomne.


Comments

Hej Erik

Igen mange tak for oversættelsen. Imponerende arbejde. Jeg vil over tid meget gerne læse korrektion af den. Jeg har lige læst afsnittet om indtastning igennem. Jeg har fundet en fejl. Der er ikke noget der hedder "tromme notation". Det hedder "slagtøjs notation" eller "notation af trommer og slagtøj". Vores danske musikudtryk er for det meste hentet fra tysk og ikke engelsk. Dette er jo småting men vigtigt når man som ny bruger skal finde rundt (jeg har brugt programmet i et par år og kan sagtens)

Hav en god dag

Lars Henrik Ørn

In reply to by Niels Erik Nielsen 2

Hej igen

Jeg ser intet i brugerinterfacet jeg ikke umiddelbart forstår. Et par småting er:

"Hjælp" > "om" måske burde hedde "Om MuseScore".

Ordet "offset" optræder mange steder i inspektøren. Dette burde måske hedde "forskydning" da det vist er det begreb man bruger i typografi. Offset forståes også, da det er det engelske fagudtryk, men da den direkte oversættelse er "udspring" eller "begyndelse" måske misvisende på dansk.

Hav en god dag
Lars Henrik Ørn

In reply to by larshenrikoern

Du nævnte tidligere "Hovedgruppe", som svært gennemskueligt. Kan det hedde noget andet?

Jeg selv er ikke begejstret for betegnelsen "Inspektør", men det er nok ikke et problem i praksis.
Ud over det er jeg foreløbig kun stødt på en fejl, hvor 'Slur' er oversat til 'Bindebue' i stedet for 'Legatobue'.

Jeg tænker at det bedste tidspunkt til ændringer, er når version 3.0 kommer på gaden.

Hav en god aften
Niels Erik

In reply to by Niels Erik Nielsen 2

Hej Erik

Jeg synes selv at Inspektør er et OK ord. Det er ikke mange programmer der tilbyder den grad af kontrol under deres hovedværktøjer: I GIMP bruges "Dokbare Dialoger". LibreOffice "SidePanel". Man kunne evt. som alternait benytte ord som "Tilpasning af Objekter", "ObjektEgenskaber", "Flere indstillinger af valgte objekter" eller evt. bare "Flere indstillinger".

Hvis der kommer en version 2.2 kan rettelser i af misvisende, upræcise eller fejlagtige betegnelser i brugerfladen vel nok kunne rettes. Større ændringer dog først når ver 3.0 kommer. Det kan være ret snart, da arbejdet på 2.2 pt. ser ud til at være gået i stå.

Hav en god dag
Lars Henrik Ørn

Do you still have an unanswered question? Please log in first to post your question.