Det foregående kapitel "Kom igang" guider dig igennem installation af MuseScore og processen til at oprette et nyt nodeark. Kapitlet "Grundlæggende funktioner" giver et overblik over MuseScore og beskriver de almindelige måder at arbejde med et nodeark på.
Redigeringstilstand bruges til at tilpasse elementer, som er tilføjet til et nodeark. De fleste elementer kan tilpasses på en eller anden måde i redigeringstilstand.
For at skifte til redigeringstilstand brug en af disse muligheder:
For at forlade redigeringstilstand, tryk Esc, ełler klik på et blankt område i dokument vinduet.
Om textredigeringstilstand, se Tekst redigering.
Linier—som buer, hårnåle, volter osv.— får kvadratiske håndtag i redigerings tilstand (som bliver blå når de markeres). En legato bue, ser for eksempel sådan ud:
Håndtagene i enderne bruges til at justere længden af linien. Det midterste bruges til at ændre den lodrette placering.
Legato- og bindebuer har tre håndtag mere, som bruges til at justere formen på buen. (se billedet herover).
For at flytte et håndtag, klikker man på det og bruger en tastatur genvej (se herunder). Man kan også flytte håndtaget med musen.
Håndtagene i hver ende er forbundet med en stiplet linie til et anker på nodelinien. Ankrene angiver start og slut på den del af noden, som styres af linien. Som standard er et håndtag placeret lodret over sit anker.
De følgende tastatur genveje kan bruges til at justere placeringen af det markerede anker:
For at flytte en enkelt node til højre eller venstre (f.eks. for at undgå overlapning af et andet element, eller for at undgå delte nodehoveder), markeres nodehovedet og Akkord - vandret offset ændres i Inspektør. Man kan dog også vælge, at lave ændringerne i redigeringstilstand:
Note: Redigeringstilstand for node halsen giver mulighed for at ændre længden på halsen, men ikke til at flytte den i vandret retning. For at ændre nodehalsens placering, klikkes på den, og vandret offset rettes i Inspektør.
En palet er et område, som indeholder en gruppe af ensartede musikalske symboler. Et arbejdsområde er en samling af paletter, der som standard er placeret fastgjort til venstre for hoved vinduet.
Visning af paletter kan slås til og fra via menuen Vis → Paletter eller med genvejen F9 (Mac: fn+F9).
Et Arbejdsområde er en samling af paletter. MuseScore har to forudindlagte arbejdsområder: Grundlæggende (sat som standard) og Udvidet (en version med flere paletter og symboler). Man skifter mellem de to via rullemenuen i bunden af arbejdsområde panelet.
Navnene på de enkelte paletter er tydeligt vist i en liste under ordet "Paletter".For at åbne eller lukke en palet klikker man på navnet eller på den tilhørende pil.
Paletterne i de forudindlagte arbejdsområder kan ikke udvides eller redigeres. For at kunne det, skal man først oprette sit eget arbejdsområde (se herunder).
Hvis man kun ønsker at en enkelt palet må være åben ad gangen, kan man højreklikke i toppen af arbejdsområdet og sætte markering ved ""Enkelt palette.
For at frigøre eller fastgøre et arbejdsområde se Side paneler.
For at oprette et arbejdsområde, som kan tilpasses:
I stedet kan man også bruge menuen:
Når det nye arbejdsområde er oprettet, kan man frit indsætte,, slette, omdøbe, og omorganisere de tilhørende paletter: nye symboler kan tilføjes, og eksisterende kan fjernes osv. Se mere i Brugertilpassede paletter og Palette menu (herunder).
For at se indholdet i en palet, klikker man på paletten navn. Et symbol fra en palet tilføjes til nodearket på en af følgende måder:
For eksempel, for at tilføje tenuto markeringer (—) til et udvalg af noder.
Når de en gang er tilføjet til nodearket, kan objekterne frit kopieres og indsættes—se Kopier og sæt ind.
Paletter i de forudindlagte arbejdsområder kan ikke redigeres. For at kunne det, skal man først oprette et bruger tilpasset arbejdsområde.
Det meget omfattende Udvidet arbejdsområde indeholder følgende paletter:
Når man har oprettet et nyt arbejdsområde (se ovenfor), og dermed har fået adgang til at redigere (se Palette menu herunder), kan man tilpasse de tilhørende paletter til sine egne behov.
For at tilføje et eksisterende element fra nodearket (f.eks. en linie, tekst, dynamik, becifringsdiagram osv.) til en tilpasset palet:
Tryk og hold Ctrl+Skift, og træk så symbolet over på paletten. Symboler fra Hovedpaletten kan også tilføjes til en tilpasset palet.
Ved at højreklikke på navnet på en palet, får man vist en menu med en række muligheder:
Paletteegenskaber...: Giver mulighed for at justere udseendet af den valgte palet:
Ved at højreklikke på et element i en palet (hvis redigering er tilladt) vises en menu med følgende muligheder:
Note: Ændring af værdier i "Celleegenskaber" påvirker kun udseendet af elementet i paletten. Det ændrer ikke på størrelse eller forskydning i nodearket.
Musiksymboler, som ikke er med i palletterne i Udvidet arbejdsområdet, kan findes i Hovedpaletten ved at trykke Z eller Skift+F9 (Mac: fn+Skift+F9).
Hvis de symboler, som tilføjes til nodearket fra en palet, indeholder et tekst element (f.eks. nodelinie tekst, dynamik, fingersætninger, volter osv.), vil egenskaber som font-type, font-størrelse, tekst farve, og justering blive tilpasset efter følgende regler:
Tekst egenskaber, som ikke er blevet ændret af brugeren, vil få den relevante gældende Layoutstil.
Tilpassede tekst egenskaber—dvs. de som er ændret af brugeren, inden symbolet blev tilføjet til en tilpasset palet—forbliver som de er.
Når der tilføjes en linie, forbliver linieegenskaberne altid uændrede (dvs. som de er sat af brugeren, inden symbolet blev tilføjet til en tilpasset palet, eller som de erdefineret i Grundlæggende/Udvidet arbejdsområderne).
De fleste elementer i nodearket har egenskaber, som kan redigeres, på en af to måder:
Klik på et vilkårligt element, og mange af dets egenskaber kan ses og ændres fra Inspektør panelet i højre side af skærmen.
Højreklik på et element og vælg punktet med ordet Egenskaber i sig. Dette giver adgang til en dialog med avancerede egenskaber, som er afhængige af elementets type.
Inspektør panelet vises normalt i højre side af skærmen. For at vise eller gemme det, åbnes Vis menuen, og man sætter eller fjerner makeringen ved punktet Inspektør. Man kan også bruge genvejstasten F8 (Mac: fn+F8).
I Inspektør vil egenskaberne for et markeret element blive vist, og kan redigeres. Dette gælder for stort set hvert eneste element i nodearket—noder, tekst, taktstreger, artikulationer osv. Flere elementer kan markeres og derefter redigeres samtidig, så længe de er af samme type. Hvis de derimod er af forskellig type tillader Inspektør kun, at redigere synlighed og farver.
Inspektør panelet kan frigøres, så det bliver flytbart, ved at klikke på dobbelt-pilene, eller ved at dobbeltklikke på bjælken i toppen af panelet.
For at fastgøre panelet dobbeltkliker man på bjælken igen. Se også: Sidepaneler.
Når man markerer et eller flere elementer af en bestemt type, vil de egenskaber, som kan redigeres, blive opdelt i kategorier i Inspektør. Kategorier kan kendes på at navnet er centreret og med fed skrift. Hvis man for eksempel vælger en taktstreg, vil man få vist det følgende i toppen af Inspektør:
En detaljeret beskrivelse af de egenskaber, som kan redigeres, kan findes i håndbogen under de enkelte elementer. Dog vil nogle generelle punkter blive dækket her:
Alle typer elementer, undtagen rammer, vil have denne kategori i Inspektør, når de markeres. Her kan man sætte synlighed og farve, og man kan justere placeringen ved at ændre værdierne for vandret og lodret offset. Der er desuden knapper for at aktivere justering mod gitterlinier. Mulighederne er følgende:
Synlig: Fjernes mærket fra boksen, vil de markerede elementer blive usynlige. Usynlige elementer vises ikke når musikken udskrives eller eksporteres til PDF eller billedfiler. De vil blive vist med gråtone, for at vise at de er usynlige (hvis usynlige elementer også ønskes usynlige på skærmen, skal man fjerne mærket ved Vis → Vis usynlige). Man kan også bruge tastatur genvejen V til skifte synligheden for de markerede elementer mellem synlig og usynlig.
Farve: Ved at klikke på firkanten åbnes "Vælg farve" dialog boksen hvor man kan vælge farve og mætning for de markerede elementer.
Vandret offset og Lodret offset: Giver mulighed for at fin-tune placeringen af et enkelt element ved at angive den præcise forskydning fra standard positionen. Indtast antallet af standartrin - negativt til venste eller nedad, positivt til højre eller opad.
Denne kategori vises kun, når man har valgt en blanding af forskellige typer elementer, og giver kun mulighed for at ændre farve og synlighed.
Denne kategori bruges til at forøge eller reducere afstanden før/efter et element på nodelinien. Ændring af afstandene før/efter vil også gælde for eventuelle tilknyttede stavelser i sangtekster.
Kategorien vises kun når der er markeret noder. Alle ændringer til egenskaberne for nodehoveder, vil gælde for hele akkorden. (dvs. alle noder i en stemme) , og ikke
kun for den markerede node. Hvis man ønsker at ændre placeringen af en bestemt node i en akkord, skal man bruge Element kategorien (herover).
Denne kategori giver mulighed for ændringer til markerede noder (undtagen nodens placering—se Element). Den indeholder følgende muligheder:
Denne kategori vil være forskellig afhængig af den type element, der er markeret:
Hvis man har markeret et nodehoved vil "Vælg" kategorien vise knapper, giver let adgang til at skifte markeringen til nodehals, bjælke, anker, punktering(er) eller tuplet nummeret, som er knyttet til nodehovedet. (se billedet herunder).
Hvis man har markeret en række takter, vil "Vælg" kategorien give adgang til at vælge alle noder, forslagsnoder (fra version 2.1) ełler pauser.
Man kan tilpasse egenskaberne for nogle typer elementer, ved hjælp af skærmbilledet "Egenskaber", som nås ved at højreklikke på elementet og vælge "Egenskaber" fra menuen: disse er i tillæg til de egenskaber for elementet, som vises i Inspektør.
(Note: Egenskaber bør ikke forveksles med Layoutstil. Ændringer i egenskaber berører kun det markerede element; alle layoutstil indstillinger gælder for hele nodearket).
Højreklik på en artikulation og vælg Artikulationsegenskaber... Se Artikulationer og ornamenter.
Højreklik på et Becifringsdiagram og vælg Becifringsdiagram egenskaber... Her er der mulighed for at oprette et brugerdefineret becifringsdiagram. Se Rediger becifringsdiagram.
Højreklik på en linie og vælg Linieegenskaber... Her er der indstillinger for start, slut eller forlængelse af linien. Man kan fjerne eller tilføje tekst, justere placeringen af teksten, samt sætte længden og vinklen på valgfrie ankre. Klik på. ... knappen for at få adgang til tekstegenskaber for de tekster, der er knyttet til linien. Se Brugerdefinerede linier og linieegenskaber.
Højreklik et tomt sted i en takt og vælg Taktegenskaber... Tilpas synlighed, takt varighed, gentagelser, stræk og nummerering. Se Taktegenskaber.
Højreklik enten på et tomt sted i en takt eller på et instrumentnavn, og vælg Nodelinieegenskaber... Dette skærmbillede giver adgang til at tilrette indstillinger for både den enkelte nodelinie, og det instrument, som den er en del af. Se Nodelinieegenskaber.
Højreklik på et tekstbaseret element og vælg Tekstegenskaber... Se Tekst stil og egenskaber. Hvis elementet er en linie med inkluderet tekst, se → herover.
Højreklik på et taktart symbol og vælg Taktartegenskaber... Dette bruges til at tilpasse udseendet af taktart symbolet, og egenskaberne for node bjælker. Se Taktarter.
Bilag | Størrelse |
---|---|
Note inspector.jpg | 67.14 KB |
Staffproperties.jpg | 91.41 KB |
Buttonstaffproperties.jpg | 1.03 KB |
Staffproperties2ndaccess.jpg | 22.51 KB |
View_en.png | 25.03 KB |
Note inspector.png | 133.85 KB |
Measure Properties 1.png | 53.21 KB |
notes.png | 2.65 KB |
inspector_select.png | 3.25 KB |
Barline inspector.png | 10.85 KB |
Measure Properties 2.png | 60.54 KB |
inspector-top-bar.jpg | 3.08 KB |
Previous_Next_Buttons.png | 7.36 KB |
Staff_Properties_en.png | 30.14 KB |
clef_inspector.png | 2.09 KB |
Før man kan udføre handlinger på takter, skal de være markerede.
Brug en af de følgende muligheder:
Brug en af de følgende muligheder:
Brug en af de følgende muligheder:
Brug en af de følgende muligheder:
Note: I nodeark med flere nodelinier vil sletning af takter også fjerne de tilsvarende takter i de andre nodelinier i systemet, selv om de ikke er markerede.
Hvis man kun ønsker at slette indholdet (noder, symboler, tekst), og ikke selve takterne, markerer man en takt eller en række af takter, og trykker Del. De markerede takter vil blive udfyldt med heltakts pauser.
For at redigere egenskaberne for en takt, højreklikker man på et tomt sted i takten, og vælger Taktegenskaber :
Vinduet giver adgang til en række indstillinger for takter. Man kan bruge knapperne i bunden af vinduet, til at skifte til forrige eller næste takt.
Denne sektion giver mulighed for, at gøre varigheden af en takt længere eller kortere, end angivet ved den synlige (nominelle) taktart. Brug det til at lave en optakt ved starten af et afsnit, ełler ufuldstændige takter til cadenzas, ad lib passager o.l.
I eksemplet herunder har fjerdedels-optakten en nominel varighed på 4/4, men en aktuel varighed på 1/4. Takterne i midten har både en nominel og aktuel varighed på 4/4. Den sidste takt, med kun en punkteret halvnode har en aktuel varighed på 3/4:
Sektionen samler forskelligartede instatillinger for takten.
Udeluk fra takt nummerering
Brug "Udeluk fra taktnummerering" til "irregulære" takter, dvs. takter, som ikke skal tælles med i taktnummereringen. Normalt vil en optakt være markeret med "Udeluk fra taktnummerering".
Læg til taktnummer
Man kan også bruge muligheden "Tilføj til taktnummer" til at justere takt nummereringen. Man kan indsætte positive eller negative tal. Bemærk at dette påvirker alle efterfølgende takter. En værdi på "-1" har samme effekt, som at markere takten, som udelukket fra takt nummereringen.
Layoutstræk
Med denne mulighed kan man forøge eller formindske den vandrette afstand mellem elementer i nodearket (noder, pauser o.l.). Man angiver den faktor, som den normale afstand skal multipliceres med.
At gøre det her i Taktegenskaber giver en mere præcis kontrol over aftandsegenskaberne, end hvis man bruger menupunktet, eller tastatur genvejen til Øg/Mindsk Spredning ({ og }), som også kan anvendes mens en takt er markeret.
Afspilningsantal (fra version 2.1) / Gentagelsesantal (før version 2.1)
Hvis takten indeholder et afsluttende gentagelsestegn, kan man bestemme hvor mange gange gentagelsen skal spilles.
Bryd flertaktspause
Denne indstilling benyttes, hvis man ønsker at bryde en flertaktspause ved starten af den markerede takt. Indstillingen bør være valgt før man slår den automatiske oprettelse af fletaktspauser til.
Man styrer den automatiske oprettelse på fanebladet "Nodeark" under Layoutstil → Generelt .... Hvis "Opret flertaktspauser" markeres, vil der automatisk blive oprettet flertaktspauser, som vil blive brudt ved vigtige skift, som øvemærker, ændring af taktart, dobbeltstreger, irregulære takter osv. Standard for nodeark (partiturer) er fra, mens det for partier sat til.
MuseScore sætter automatisk nummer ved den første takt i hvert System - undtagen i takt 1, men der er flere andre muligheder for nummerering. Fra hovedmenuen vælges Layoutstil → Generelt...; vælg fanebladet "Hoved, bund, numre" i det venstre panel. I bunden af det højre panel finder man nu gruppen "Taktnumre".
Sæt markering ud for "Taktnumre", for at slå den automatiske taktnummerering til.
Marker "Vis først", hvis første takt ønskes nummereret.
Marker "Alle nodelinier", hvis der skal være numre på alle linier. Ellers vil der kun blive vist taktnumre på den øverste nodelinie i hvert system.
Vælg at vise numre på "Hvert system", som vil sætte nummer ved den første takt på hvert system, eller vælg at vise numre for hvert "Interval", og angiv størrelsen af intervallet. For eksempel vil et interval på 1 sætte numre på alle takter; et interval på 5 vil sætte nummer på hver femte takt.
Det er muligt at have en længere eller kortere takt, uden at ændre taktarten. Man kan ændre taktens varighed i Taktegenskaber, men man kan også dele eller samle takter. (Bjælker vil blive tilpasset automatisk).
Note: Hvis man kun markerer takter på en nodelinie, i et system med flere linier, vil de samme takter blive samlet på alle nodelinier i systemet.
Eksemplet herunder viser resultatet af at anvende Samle kommandoen på de fire takter i den øverste nodelinie;
Note: Selvom man kun markerer én node i en nodelinie, vil alle nodelinier i systemet blive delt samme sted.
En stemme er en musikalsk linie eller et tema, som kan have sin egen rytme, uafhængigt af andre stemmer på den samme nodelinie. Stemmer kaldes også "lag" i andre nodeskrivnings programmer.
Man kan have op til 4 stemmer på hver nodelinie. I en flerstemmig takt vil 1. stemme normalt have opadvendt nodehals, og 2. stemme have nedadvendt nodehals.
Bemærk: "Stemme" funktionen må ikke forveksles med "vokal linier", som kan tilføjes fra Instrument dialogen (åbnes ved at taste I).
Når der arbejdes med et lukket SATB nodeark, benyttes Stemme 1 og 2 til Sopran og Alt stemmerne på den øverste nodelinie, og Stemme 1 og 2 til Tenor og Bas stemmerne på den nederste nodelinie. Brug ikke Stemme 3 og 4 til Tenor og Bas.
I denne instruktion vises hvordan man indtaster en musik passage i to stemmer:
Udklippet herunder viser en diskant linie med kun stemme 1 noderne indsat:
Flyt markøren tilbage til starten af blokken: Når man er færdig med at indtaste en blok af stemme 1 noder, trykkes ← gentagne gange for at flytte markøren, node for node, tilbage til den første node i blokken; alternativt bruges Ctrl+← (Mac:Cmd+←) for at flytte markøren en takt bagud ad gangen. Man kan også blot forlade notationstilstand (tryk Esc) og klikke direkte på den første node.
Indsæt stemme 2 noderne: Vær sikker på at du er i notationstilstand, og at noden fra stemme 1 i starten af blokken er markeret. Klik på "Stemme 2" knappen (i højre side af værktøjslinien), eller brug genvejen Ctrl+Alt+2 (Mac: Cmd+Option+2). Indtast alle noderne til den lave stemme (nedadvendt hals).
Udklippet herunder viser samme eksempel som ovenfor, efter tilføjelse af stemme 2 noderne:
Pauser i stemmerne 2, 3 og 4 kan slettes, men pauser i stemme 1 er permanente. De kan dog skjules hvis det er nødvendigt, ved at gøre dem usynlige. For at skjule en pause, skal man markere den og trykke V; eller fjerne markeringen ud for "Synlig" i
Inspektør (se også Synlighed).
For at ombytte noder fra to vilkårlige stemmer:
Note: (a) Udvælgelsen kan omfatte noder fra flere stemmer, men kun to kan ombyttes ad gangen. (b) Selvom man kun udvælger en del af en takt, vil ombytningen alligevel ske for hele takten.
Man kan også flytte noder fra en stemme til en anden uden at lave en ombytning:
Note: For at noderne kan flyttes skal følgende være i orden:
MuseScore understøtter standard kopier, klip, indsæt og (fra version 2.1) ombyt med klippebord funktioner. Kommandoerne kan udføres på en samling af:
Note: Linier kan ikke kopieres, men de kan duplikeres (se →herunder).
Før man udfører en kopier, klip, indsæt eller ombyt kommando, skal man sikre sig, at man ikke er i notationstilstand eller redigeringstilstand. Tryk Esc for at skifte til "normal" tilstand.
Man kan klippe, kopiere, indsætte, eller ombytte en passage ełler en enkelt akkord som følger:
For at kopiere/klippe en enkelt akkord
For at kopiere/klippe en blok af akkorder
Fra og med version 2.1, kan ombyt kommandoen samle to kommandoer i en: (1) Først overskrives en udvalgt del af nodearket med indholdet af klippebordet - fuldstændig som i indsæt kommandoen; (2) Dernæst flyttes den overskrevne del af nodearket tilbage til klippebordet - fuldstændig som i kopier kommandoen.
For at ombytte med klippebordet:
Note: MuseScore vil automatisk tilpasse udvælgelsesområdet så det passer til indholdet af klippebordet.
Det er muligt kun at kopiere tonehøjden (og ingen andre egenskaber), ved at klikke på nodehovedet og anvende de almindelige kopier og indsæt, eller kopier og ombyt metoder.Tonehøjden på destinations-noden ændres, så den svarer til den kopierede node, mens varigheden ikke ændres.
Andre elementer i nodearket—så som nodelinie tekster, dynamik, fingersætninger, akkord diagrammer ol.—kan klippes, kopieres, og indsættes et ad gangen. For artikulationer (sforzato, staccato etc.), kan man udvælge flere af gangen.
Bemærk at artikulationer bliver indsat på noderne i nøjagtig den samme rækkefølge, som de havde i den oprindelige udvælgelse.
Ombyt med klippebordet er tænkt til brug med afsnit af musik fremfor enkelt elementer. Brug af kommandoen med enkelte elementer anbefales ikke, da resultatet normalt ikke bliver som forventet.
For hurtigt at kopiere og indsætte en node, takt eller passage:
MuseScore kopierer og indsætter den valgte notation umiddelbart efter den sidste node i udvælgelsen. Eksisterede noder i området, hvor der indsættes, vil blive overskevet.
For øjeblikkeligt at kopiere og indsætte et tekst element, en linie ełler et andet objekt:
Det er muligt at sætte et filter før man kopierer en udvælgelse, for at kunne vælge præcis, hvad der skal kopieres og senere indsættes.
Afgrænsningsfilteret vil normalt blive vist under Paletten. Det kan frigøres og laves til et flydende vindue. Hvis dette vindue trækkes direkte over på Pallet eller Inspektør, vil begge dele det samme område, med faneblade i i bunden.
Fjern markeringerne fra de ting, der ikke ønskes kopieret.
Eksempel: Markering fjernet fra Artikulationer og Legatobuer.
Kopier og indsæt som før
(i eksemplet er takt 1 til 4 kopieret og indsat i takt 5 til 8)
Se resultatet—legatobuer er ikke blevet kopieret
Hvis man ønsker at ændre toner uden at forandre rytmen, kan man kombinere transponering eller Ændr tonehøjde metoden med Kopier og Indsæt.
Før man kan arbejde med objekter i nodearket—som noder, takter, artikulationer osv.—skal de markeres.
Objekter kan udvælges, og dermed markeres på flere måder: (1) enkeltvis, (2) i en sammenhængende rækkefølge, eller (3) som en liste.
De fleste objekter i nodearket kan udvælges blot ved at klikke på dem i "normal" tilstand (dvs. ikke i notationstilstand).
Note: At udvælge en enkelt node, og derefter kopiere og indsætte den, vil kun kopiere tonehøjden—ikke varighed eller andre egenskaber (f.eks. uden hals). For at kopiere hele noden, inklusive alle egenskaber, skal man holde Skift tasten nede—ligesom ved udvælgelse af akkorder (herunder).
Note: For at udvælge en sammenhængende række af takter, se udvælg med skift + klik (herunder).
Der er flere muligheder for at udvælge et sammenhængende sæt af noder, akkorder eller takter:
For at udvælge en række af noder eller pauser:
Note: Det sidst valgte element kan være på samme nodelinie, eller i nodelinierne over eller under den først valgte node/pause. Alle de udvalgte elementer vil blive indrammet af et blåt rektangel, inklusive tilknyttede linier og artikulationer (dog ikke volter). Man kan gentage handlingen efter behov, for at udvide den udvalgte række at elementer .
For at udvælge en række af takter:
Note: Som ved udvælgelse af noder kan den udvalgte række udvides både lodret og vandret.
Denne metode kan bruges til at udvælge noder eller pauser, eller uafhængigt at udvælge andre symboler, som staccato prikker, lyrik etc.:
Denne metode udvælger hele nodearket inklusive noder, pauser og tilknyttede elementer.
Brug en af de følgende muligheder:
Denne metode bruges til at udvælge et afsnit - et område i nodearket, som starter og/eller slutter ved en afsnitsmarkering:
Note: Se Kopier og indsæt: Afgrænsningsfilter for at udelukke bestemte typer af elementer fra at blive udvalgt i en sammenhængende udvælgelse.
For at udvælge en liste (et ikke sammenhængende sæt) af elementer fra nodearket:
Note: Denne metode kan ikke bruges til at udvælge takter. Brug udvælgelse af en enkelt eller en række istedet.
For at udvælge alle elementer af en bestemt type (f.eks. alle taktstreger, alle tekst elementer, alle staccato markeringer):
Adskillige muligheder er til rådighed:
Vælg
Handling
Dette kapitel gennemgår de muligheder, der er i MuseScore til at bestemme udseendet af skærmen, og hvilke værktøjer, der skal være til rådighed.
Fra menuen Vis, kan man med afkrydsninger (flueben) angive hvilke paneler og værktøjslinier, der skal være åbne.
Der er flere måder man kan bruge til at zoome ind eller ud på:
Tastatur genvej:
Vis menuen:
Mus
Rullemenu: Ved at bruge rullemenuen i standard værktøjslinien kan man sætte en fast zoomfaktor for nodearket (25–1600 %), eller vise det med en af mulighederne "Sidebredde", "Hele siden", eller "To sider".
Statuslinien helt i bunden af skærmen, viser informationer om de markerede elementer i nodearket.
Det er muligt at dele hovedvinduet, så man kan se to nodeark samtidig, eller få vist to dele af det samme dokument. Faneblade giver adgang til at vælge hvilket nodeark der skal vises i hver del. Man kan trække i skillestregen, for at justere hvor meget plads, der skal bruges til hvert af de to nodeark.
Documenter side om side: Opdeler vinduet lodret, så to nodeark vises ved siden af hinanden.
Documenter stablet: Opdeler vinduet vandret, så to nodeark vises over hinanden.
Man har mulighed for at vælge at vise eller skjule forskellige ikke-printbare elementer:
Fuldskærm visning udvider MuseScore, så det fylder hele skærmen, og gør mere af indeholdet synligt.
Man kan skifte mellem to forskellige visninger af nodearket ved at bruge rullemenuen på værktøjslinien:
Ved Sidevisning vil nodearket blive formateret som det vil fremstå når det udskrives eller eksporteres som PDF eller billedfil: dvs. opdelt i sider med marginer. Linie- og sideskift tilføjes automatisk—hvor det er muligt—så nodearket tilpasses den plads, som er til rådighed. Man kan frit overskrive det automatiske layout ved at indsættene sine egne linie-, side-, ełler systemskift.
Ved Sammenhængende visning vil nodearket blive vist som et langt, ubrudt system. Hvis startpunktet ikke er synligt, vil taktnumre, instrumentnavne, nøgler, taktaktart, og toneart altid blive vist i venstre side af vinduet.
Note: Fordi layoutet er simplere, vil MuseScore muligvis fungere hurtigere i Kontinuerlig visning end i Side visning.
Området til Værktøjslinier er placeret mellem Menubjælken og Hovedvinduet. Det indeholder ikoner, som giver adgang til en række funktioner. Området kan opdeles på de følgende værktøjslinier:
Man vælger hvilke værktøjslinier, der skal vises, ved at højreklikke på et tomt sted i værktøjsområdet (eller på topbjælken i Inspektør), og får vist en menu, hvor man kan sætte/fjerne fluebenet ud for de enkelte muligheder. I denne menu kan man også vælge at vise/skjule Paletter, Inspektør, Klaviatur, Afgrænsningsfilter, og Trommeværktøj, Fra 2.1 kan også sætte/fjerne flubenene for værktøjslinierne i Vis→Værktøjslinier.
Panelerne Inspektør, Paletter og Afgrænsnigsfilter vises, let tilgængelige, som sidepaneler til venstre og højre for hovedvinduet.
For at frigøre et panel bruges en af følgende måder:
For at fastgøre et panel bruges en af følgende måder:
Endelig kan man dobbeltklikke i titelbjælken i toppen af panelet. Det vil så blive fastgjort på den seneste placering.
Der er en række kommandoer til rådighed, til at finde rundt i nodearket. De kan findes under Tastatur genveje: Navigation.
Navigation er et valgfrit panel som giver lettere mulighed for at finde rundt i et langt nodeark, eller for at flytte til bestemte sider. For at vise/skjule navigation, gå til Vis menuen og marker Navigaton, eller brug genvejen F12 (Mac: fn+F12). Panelet vil blive placeret under hovedvinduet, hvis der rulles vandret, og ved højre side af hovedvinduet, hvis der rulles lodret. (se Indstillinger: Baggrundsflade).
Den blå boks angiver den del af nodearket, som er synlig i dokumentvinduet. Man flytter fokus ved at trække enten den blå boks, eller scrollbaren, ełler man kan klikke på et område for at springe direkte dertil.
Funktionen Søg giver mulighed for hurtigt at flytte til en bestemt takt, til et øvemærke, eller et side nummer i nodearket:
MuseScore husker et ubegrænset antal fortryd/gendan handlinger.
Standard genvejene er:
Eller brug knapperne fra værktøjslinien:
Fil
menuen i MuseScore, indeholder punkter som Gem...
, Gem som...
, Gem en kopi...
, Gem det valgte...
, Gem Online...
, Eksporter...
, Eksporter Stemmer...
og
Udskriv...
.
Gem...
, Gem som...
, Gem en kopi...
, og Gem det valgte..
giver mulighed for at gemme filer i MuseScore's formater (.mscz and .mscx).
Eksportér...
og Eksportér Stemmer...
giver mulighed for at oprette andre typer end MuseScore filer, som PDF, MusicXML, MIDI, og forskellige audio og image formater.
I Eksport
dialogen, vælger man hvilket format, der eksporteres til:
MuseScore husker det valgte format, og vælger dette som default næste gang.
Note: Det ukomprimerede MuseScore format (MSCX) er til rådighed ved både 'Gem' og 'Eksporter'.
Udskriv...
giver mulighed for at udskrive filer fra MuseScore direkte til en printer. Afhængig af printeren vil der være forskellige muligheder, men generelt man vælge sider, antal kopier og sortering.
Hvis der er en PDF printer installeret, kan man også "eksportere" til PDF ved brug af denne, men det anbefales ikke.
For at det skal virke korrekt med Adobe PDF, skal man sikre at Rely on system fonts only, do not use document fonts
ikke er sat i Printer indstillingerne.
Gå til musescore.com/sheetmusic for at se andre partituer udført i MuseScore.
Du kan gemme og dele dine nodeark (partiturer) online på MuseScore.com. Du kan vælge at gemme et nodeark privat, til eget brug fra en vilkårlig computer, eller dele det offentligt. MuseScore.com gør det muligt at se og afspille nodeark i din webbrowser - en ekstra feature kaldet VideoScores
giver adgang til at synkronisere et nodeark med en YouTube video. Til brug udenfor webbrowseren kan man downloade nodearket i en række forskellige formater (bl.a. PDF, MIDI, MP3, MusicXML, og som en original MuseScore fil).
Du kan direkte gemme dit nodeark online via Fil → Gem Online....
Advarsel: Før du gemmer et nodeark online, bør du sikre dig at C Partitur knappen er fra, og at de enkelte stemmer er korrekt transponerede
Hvis du ikke allerede har en MuseScore konto, så opret en først ved at klikke på 'Opret en konto' linket. Det vil åbne din browser og bringe dig til https://musescore.com/user/register.
Indtast din email addresse eller MuseScore brugernavn og password. Når du er logget ind, vil du kunne indtaste oplysninger om dit nodeark.
Hvis du allerede har gemt nodearket online tidligere, vil det automatisk blive opdateret. Fra version 2.1, kan man, i et særligt felt, tilføje yderligere informationer i en ændrings-log.
Fjern markeringen ved Opdatér aktivt nodeark for at gemme online som et nyt nodeark.
Du kan også oploade et nodeark direkte til MuseScore.com.
Note: Hvis du støder mod loftet på fem nodeark, kan du stadig oploade nodeark direkte fra MuseScore, men kun de seneste fem vil være synlige. Hvis du vil have mulighed for at gemme flere end det, må du først opgradere til en Pro Account.
HVis du vil ændre på et af dine nodeark på MuseScore.com, skal du redigere MuseScore filen på din egen computer, gemme den, og derefter gøre følgende:
Det er langt enklere at opdatere dine online nodeark direkte fra MuseScore, end at opdatere nodearkene manuelt fra nodearklisten. Hvis du oprindeligt har oploadet dit nodeark via Upload siden, og nu ønsker at skifte til den direkte metode, skal du udføre disse trin:
Nu kan du nårsomhelst opdatere online nodearket ved at gå til Fil → Gem online....
Man kan vælge at få vist nodearket enten som tranponeret partitur, eller som C partitur. Dette har betydning for de transponerende instrumenter, som er noteret i en anden toneart og tonehøjde, end den de klinger i.
For at vise hele nodearket som C partitur:
Før man udskriver nodearket, eksporterer det til PDF, eller gemmer det on-line, bør man sikre sig, at C partitur knappen er fra, og at alle instrumenter er korrekt transponerede.