Kopier og sæt ind

Updated 3 years ago
This page shows old instructions for MuseScore 3.
For MuseScore 4 users, see Kopier og sæt ind.

    MuseScore understøtter standard kopier, klip, indsæt og ombyt med udklipsholder funktioner. Kommandoerne kan udføres på en samling af:

    • Noder: f.eks. for at gentage et afsnit af musikken, eller flytte en passage et slag ełler en takt.
    • Andre elementer: såsom artikulationer, nodelinjetekster, dynamik, fingersætning etc.

    Kopier, klip, indsæt og ombyt kommandoerne kan tilgås på tre måder:

    • Fra menuen Rediger (over dokumentvinduet.
    • Fra menuen som vises, når man højreklikker på en node eller en sekvens af noder.
    • Ved brug af standard tastaturgenveje.

    Resume af kommandoer

    Kommando Genvej (Win) Genvej (Mac) Højreklikmenu Hovedmenu
    Klip Ctrl+X Cmd+X Klip Rediger → Klip
    Kopier Ctrl+C Cmd+C Kopier Rediger → Kopier
    Indsæt Ctrl+V Cmd+V Indsæt Rediger → Indsæt
    Ombyt med udklipsholder Ctrl+Shift+X Cmd+Shift+X Ombyt med udklipsholder Rediger → Ombyt med udklipsholder

    Note: Før man udfører en kopier, klip, indsæt eller ombyt kommando, skal man sikre sig, at man er i normaltilstand. Tryk Esc for at vende tilbage til normaltilstand.

    Noder

    Man kan klippe, kopiere, indsætte, eller ombytte noder som følger:

    Kopier eller klip

    For at kopiere/klippe en enkelt akkord
    1. Hold Skift nede og klik på en node i akkorden.
    2. Vælg en Kopier eller Klip mulighed (se tabellen herover).

    For at kopiere/klippe en samling af akkorder

    1. Klik på den første node eller takt, som ønskes udvalgt.
    2. Skift+Klik på den sidste node eller takt, der ønskes udvalgt. En blå ramme viser det område der er valgt.
    3. Vælg en Kopier eller Klip mulighed (se tabellen herover).

    Indsæt

    1. Klik på den node eller takt, hvor indsættelsen, af det udvalgte, skal starte.
    2. Vælg en Indsæt mulighed (se tabellen herover).

    Ombyt med udklipsholder

    Kommandoen Ombyt med udklipsholder samler to kommandoer i en: (1) Først overskrives en udvalgt del af nodearket med inholdet af udklipsholderen, fuldstændig som ved indsæt kommandoen; (2) Derefter overføres den overskrevne del af nodearket tilbage til udklipsholderen, fuldstændig som ved kopier kommandoen.

    Kommandoen kan for eksempel bruges til at ombytte to lige lange afsnit i et nodeark, A and B:

    1. Udvælg sektion A, og brug kommandoen klip;
    2. Nulstil udvælgelsen (ved at trykke Esc eller ved at klikke på et tomt område i dokumentvinduet);
    3. Tryk Skift og klik på en node i starten af sektion B. Hvis B begynder ved starten af en takt, kan man også blot markere takten;
    4. Brug en af Ombyt med udklipsholder mulighederne (se tabellen herover).
    5. Sektion B ligger nu i udklipsholderen, og kan Indsættes i det tomme område af nodearket, som blev dannet i trin "1."

    Kopier tonehøjden for en enkelt node

    Det er muligt kun at kopiere tonehøjden (og ingen andre egenskaber), ved at klikke på nodehovedet og anvende de almindelige kopier og indsæt, eller kopier og ombyt metoder. Tonehøjden på destinations-noden ændres, så den svarer til den kopierede node, mens varigheden ikke ændres.

    Andre elementer

    Andre elementer i nodearket - såsom nodelinie tekster, dynamik, fingersætninger, akkord diagrammer ol. - kan kun klippes, kopieres, og indsættes et ad gangen. For visse elementer, såsom artikulationer (sforzato, staccato etc.), grebsdiagrammer, og akkord symboler fungerer klip/kopier/indsæt dog også for et "sæt" af elementer.

    Note: "Ombyt med udklipsholder" er kun tænkt til brug med afsnit af musik, ikke andre typer elementer.

    Kopier og klip

    1. Marker elementet (eller elementerne).
    2. Benyt en af Kopier eller Klip mulighederne (se tabellen ovenfor).

    Indsæt

    1. Klik på den node, hvor indsættelse af de udvalgte elementer skal starte.
    2. Benyt en af Indsæt mulighederne (se tabellen ovenfor).

    Bemærk at artikulationer bliver indsat på noderne i nøjagtig den samme rækkefølge som de havde i den oprindelige udvælgelse.

    Hurtig gentagelse

    For hurtigt at kopiere og indsætte en node, takt eller passage:

    1. Marker en akkord, takt eller passage, som beskrevet ovenfor.
    2. Tryk R .

    MuseScore kopierer og indsætter den valgte notation umiddelbart efter den sidste node i udvælgelsen. Eksisterede noder i området, hvor der indsættes, vil blive overskevet.

    Duplikering

    For øjeblikkeligt at kopiere og indsætte et tekst element, en linie ełler et andet objekt:

    1. Hold Ctrl+Skift (Mac: Cmd+Skift) nede, klik på elementet og træk det til et vilkårligt sted i nodearket.
    2. Slip musen, og det valgte element bliver klonet til den nye placering.

    Indsæt halv/dobbelt varighed

    (Tilgængeligt fra version 3.1 og opefter).

    Kommandoen giver mulighed for, at halvere eller fordoble varigheden for et afsnit i nodearket, og derefter at indsætte det ændrede afsnit i en andel af nodearket.

    1. I Normaltilstand, marker en sammenhængende noderække i nodearket;
    2. Klip eller kopier noderækken;
    3. Vælg den node (eller takt) hvor rækken skal indsættes;
    4. Vælg en af mulighederne fra menuen;
      • RedigerIndsæt halv varighed.
      • RedigerIndsæt dobbelt varighed.

    Filtrer udvælgelse

    Det er muligt at sætte et filter før man kopierer en udvælgelse, for at kunne vælge præcis, hvilke stemmer og elementer, der skal kopieres og senere indsættes.

    • Klargør filteret ved at trykke F6 (Mac: fn+F6); ełler vælg VisAfgrænsningsfilter fra menuen.

    Afgrænsningsfilteret vil normalt blive vist under Paletterne. Placeringen hvor det vises kan ændres. Se Visning og navigation: Sidepaneler.

    Eksempel: Hvis man f.eks. vil kopiere takt 1 og 2 i den følgende passage (se billedet), for at få takt 3 og 4;
    Selection filter example

    1. Sørg for at Afgrænsningsfilteret vises (se herover);
    2. Fjern markeringen i checkboksene for "Articulationer og Ornamenter" og "Legatobuer";
    3. Kopier og indsæt de ønskede takter (i dette eksempel 1-2 til 3-4).

    Note: Afgrænsningsfilteret fungerer også med Ombyt med udklipsholder finktionen.

    Se også

    Hvis man ønsker at ændre tonehøjde uden at forandre rytmen, kan man kombinere indtastningsmetoden Skift tonehøjde med Kopier og Indsæt.

    Do you still have an unanswered question? Please log in first to post your question.